Scroll Top
19th Ave New York, NY 95822, USA

Om Visue

Sammen kan vi mere
Vi ser os selv som olien mellem tandhjulene. Vi er drevet af at hjælpe og skabe fremdrift med det vi kan, og dem vi er. Det skaber værdi for både elnetselskaber, forbrugere og samfundet som helhed. Vi samarbejder med en stor kreds af ejer– og aftagerselskaber. Nok er vi et lille team, men sammen med andre kan vi endnu mere. Ejerskabet rummer også kollegaskab, fordi den gode energi er kernen.

Et netværk af energi

”End-of-Life” blev begyndelsen på VISUE. For mere end et årti siden var et fjernkontrolsystem nær sin udløbsdato. Inden systemet blev mæt af dage, oprettede 12 ejerselskaber VISUE med det formål at lave et fælles SCADA-system. Til alles held opstod der en helt ny forretningsmodel. Hvor omkostninger blev mindre og viden større, når de blev delt. Og det stoppede ikke dér. For god energi sættes fri, når man går sammen og deles. Siden er kun flere sikkerhedsløsninger og samarbejdspartnere kommet til.


Har I også lyst til at være med i VISUEs fællesskab med stordriftsfordele, vidensdeling og god energi? Så kontakt VISUEs CEO Claus Lund.

Viden

VISUE skaber sine løsninger med afsæt i den nyeste og mest relevante viden.

Samarbejde

Samarbejde på tværs af den danske forsyningssektor giver VISUE en bred, faglig indsigt.

Udvikling

VISUE fokuserer på udvikling af forsyningsbranchen.

Effektivisering

VISUES driftssupport og udvikling bidrager til effektivisering af forsyningsselskabernes drift.

Udtalelser om
It-medarbejder hos NOE

VISUE er en vidende, nysgerrig og netværksorienteret organisation, som leverer service bedst muligt. De er gode til at facilitere samarbejde ved at sikre, at vi får delt og struktureret viden. Jeg vil klart anbefale det til andre at finde fælles løsninger, krav og gøremåder i stedet for selv at lave knopskydninger på forskellige løsninger.

Ingeniør hos TREFOR El-net

VISUE er ikke kun et it-selskab. Faciliteringsrollen er styrken. De faciliterer selskabernes behov, så vi får lavet it-løsninger, der understøtter netop det.

De er professionelle, især i deres måde at løse hovedopgaven – at varetage medlemmernes interesser. Det er komplekst, og der skal være fremdrift – de varetager det bare godt! Vi når meget længere pga. deres indsats.

Senior Project Manager hos Konstant

Vi er så glade for samarbejdet, at vi gerne vil have VISUE til at gennemføre vores it-projekter. Når det kører ved dem, kører det rigtig godt. Det er jo cadeus til dem!
Det er et troværdigt, professionelt samarbejde med det rigtige fokus. De ved godt, at de er der for os og har altid fokus på, hvad der skaber værdi for os. I bund og grund synes jeg bare, at persongalleriet er kompetente og behagelige mennesker.

SCADA-specialist hos Netselskabet N1

Jeg er glad for samarbejdet med VISUE. De hjælper os, når der er brug for det, og hvis det brænder. De er servicemindede og har de rigtige prioriteter – driften har førsteret.
Der er kvalitet i det arbejde, de laver. Når vi giver dem opgaver, er det som regel løst rigtigt første gang. De er gode til at hjælpe med alt, også med at komme videre, hvis det ikke er indenfor deres kompetencer. Nogle gange kan man føle, at de er inde i ens virksomhed, fordi de arbejder ligeså meget for det som en selv.

Chef hos NOE

Sammen har vi løftet noget, som et enkelt selskab ikke har kunnet løfte alene. Det er hele grundideen. Det er et ligeværdigt fællesskab, hvor argumenter og branchekendskab spiller ind. Jeg har bidraget med det, jeg kunne, og der bliver lyttet. Det er en af VISUEs forcer. De formår at spørge ind, lytte og koge kompleksiteten ind til fem bullets. Så finder man en vej igennem det.

Teamleder hos TREFOR

Hvis ét selskab skulle gøre det alene, ville omkostningerne være enorme. Det er en gevinst, du kan sætte to streger under. Vi får også et stærkere og mere gennemtænkt produkt. Og så er der de menneskelige faktorer, når man kobler viden sammen på tværs af selskaber. Sammen har vi en styrke uden sammenligning, og det gør os enormt robuste, når vi kører store it-udviklingsprojekter.

Senior Project Manager hos Elselskabet N1

Vi kan ikke gøre det bedre eller billigere end i dette samarbejde. Der ligger mange gevinster ude i fremtiden for de selskaber, der ønsker at være med i det her.
Det er et nemt samarbejde. VISUE er fleksible og løsningsorienterede. Når vi støder ind i udfordringer, bliver det lyttet til og løst. Der er ikke så mange at koordinere med, og vi har altid gode dialoger, der ender ud i forståelse.

Hverdagens VISUE

Vores arbejde med IT-systemer til forsyningsbranchen kræver både dybdegående viden, skarp effektivitet og højt humør.

Vi har en solid faglighed, som sikrer, at vi altid leverer løsninger af høj kvalitet. Vi holder os løbende opdateret med de nyeste teknologier og tendenser inden for branchen, så vi kan tilbyde vores kunder de mest innovative og effektive løsninger. Vores ekspertise gør os i stand til at håndtere komplekse udfordringer med præcision og sikkerhed, hvilket resulterer i pålidelige og optimerede it-systemer, der understøtter forsyningsbranchens behov. Hos VISUE er vi stolte af at kunne kombinere vores tekniske kunnen med en passion for at skabe værdi og god service for vores kunder.

VISUE er også et team, som genererer energi til hinanden gennem et spil ’Hangman’ og masser af humor. Hver dag er vi med til at skabe den anerkendende, engagerende og opbyggende kultur, vi alle sammen trives i. Og hvor vi kan regne med, at vores seneste pointscore i minigolf vil blive nævnt med et glimt i øjet og et godt grin.

Historie

VISUEs historie går tilbage til 2011. Her indgik 13 forsyningsselskaber et samarbejde, som få år senere resulterede i én fælles løsning under driftsselskabet Net-Sam SCADA. Således var fundamentet for VISUE lagt, og siden er kun flere sikkerhedsløsninger og samarbejdspartnere kommet til.
2011
SCADA DMS

SCADA DMS, 13 elselskaber samarbejder om kravspecifikation på individuelle løsninger

2012
SCADA DMS

SCADA DMS, efter udbud er der enighed om videreudvikling af en fælles løsning

2013
Net-Sam SCADA

Driftselskabet Net-Sam SCADA oprettes

2015
IT Sikkerhedsservice

Sikkerhedsløsning implementeres

SCADA DMS

SCADA DMS, Syd Energi er første selskab i drift

2016
SCADA DMS og IT Sikkerhedsservice

Vestjyske Net tilslutter sig

SCADA DMS og IT Sikkerhedsservice

MES Net tilslutter sig

2017
Net-Sam SCADA bliver til VISUE

Net-Sam SCADA bliver til VISUE

2018
SCADA DMS og IT Sikkerhedsservice

Vores Elnet tilslutter sig som ejerselskab

2020
VISUE

Dinel A/S bliver medejer af VISUE

Asset Management

Asset management løsning implementeres

VISUE

Trefor El-Net A/S bliver medejer af VISUE

2021
Asset Management

Flow Elnet tilslutter sig som aftager af Asset Management service

SMILE

Stam og Målerdata Integrations Løsning – ”SMILE” udvikles og implementeres

2022
Eltilmelding.dk

Eltilmeldingsløsning udvikles

2023
Eltilmelding.dk

Eltilmelding.dk går live. Zeanet, Elektrus, NKE Elnet, Forsyning Elnet tilslutter sig.

Vil du være en del af VISUE?
Vi er altid interesserede i at høre fra mennesker, som har god energi, høj faglighed og lyst til at være en del af VISUEs team.
Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.